Compliance & Integrity
Compliance vedrører alle.

Vi tror på, at varig succes kun kan opnås gennem konsekvent ansvarlig adfærd.

Compliance vedrører alle.

Vi tror på, at varig succes kun kan opnås gennem konsekvent ansvarlig adfærd.

Compliance & Integritet

Det er af allerstørste betydning for god selskabsledelse, at alle beslutninger træffes i overensstemmelse med gældende lovgivning samt virksomhedens interne regler og værdier.

Dette bygger på de adfærdsprincipper, der gælder i hele Würth-koncernen, og som er beskrevet i Würth-koncernens Code of Compliance.

Integritet samt lovlig og ansvarlig adfærd udgør fundamentet for vores forretningsaktiviteter og har højeste prioritet hos Würth Industri Danmark og i hele Würth-koncernen. De danner grundlaget for virksomhedens værdiskabelse, for at opnå og bevare den tillid, som kunder og samarbejdspartnere viser os, for medarbejdernes trivsel samt for en bæredygtig økonomisk succes fri for unødige risici.

Code of Conduct

Code of Compliance

Fælles principper for hele koncernen

Gensidig tillid, forudsigelighed, ærlighed og åbenhed i både interne og eksterne relationer er grundlæggende principper, som er solidt forankret i Würth-koncernen.

Würth-koncernen er kendetegnet ved en særlig virksomhedskultur, der bygger på fundamentale værdier som anerkendelse af alle medarbejdere og deres indsats samt et stærkt engagement over for kunderne.

Med denne tilgang lagde Prof. Dr. h.c. mult. Reinhold Würth grundstenen til familievirksomheden og dens fortsatte udvikling.

Download Code of Compliance

 

Vis handlekraft - skab en god fremtid

Vi tror på, at varig succes kun kan opnås gennem konsekvent ansvarlig adfærd. For os betyder det ikke blot at overholde lovgivningen, men også at sikre, at den enkeltes handlinger stemmer overens med vores fælles værdier. For os betyder integritet at handle i overensstemmelse med etiske principper som gensidig respekt, ærlighed, anerkendelse, ansvarlighed, pålidelighed og retfærdighed. Derfor skal vi ikke alene leve op til forventningerne, overholde gældende lovgivning samt virksomhedens regler og retningslinjer. Vi skal også efterleve vores virksomhedsværdier. Disse værdier skal støttes af alle medarbejdere og vores forretningspartnere og løbende omsættes til handling med fuld overbevisning i tråd med mottoet: "Vær et godt eksempel på compliance og integritet, både internt og eksternt."

Code of Conduct

Code of Conduct

Code of Conduct for Würth Industri Danmark

Vores principper er tydeligt forankret i Code of Conduct, som en vejledning, rådgivning og støtte til korrekt adfærd på arbejdspladsen og i samarbejdet med vores forretningspartnere. Vi tager ansvar for blandt andet fair og ordentlige arbejdsvilkår samt for miljøet ved at overholde gældende lovgivning, regler og vores Code of Conduct.

 

SpeakUp - Würth Group's whistleblowerordning

Vi sætter en stor ære i at overholde love, regler og interne retningslinjer. Derfor er det vigtigt, at uhensigtsmæssig adfærd opdages i tide og håndteres hurtigt gennem relevante tiltag. På baggrund af det, følger vi løbende op på og vurderer tiltagene for at sikre, at de lever op til hensigten.

Det kræver opmærksomhed og ansvarlighed fra alle at reagere på og indberette overtrædelser, når der er et konkret grundlag for det. Vi tager også relevante henvendelser fra kunder, samarbejdspartnere og andre eksterne interessenter alvorligt.

Derfor har vi etableret et system, der gør det muligt at indberette mistanke om kriminelle handlinger eller alvorlige overtrædelser af vores Code of Compliance eller Code of Conduct. Det sker via BKMS-systemet (Business Keeper Monitoring System), som er den tekniske platform bag vores whistleblowerordning, SpeakUp.

 

Sådan indberetter du overtrædelser

Har du oplevet eller fået kendskab til en alvorlig overtrædelse af vores regler eller retningslinjer?

Så opfordrer vi dig til at sige det højt gennem vores whistleblowerordning, SpeakUp. Du kan vælge at indberette anonymt eller med navn. Vi håber, du vil stå frem, hvis du føler dig tryg ved det, fordi åbenhed styrker vores fælles kultur. Uanset hvad du vælger, behandler vi alle oplysninger fortroligt og med respekt for de involverede parter.

SpeakUp er en vigtig del af en ansvarlig virksomhedskultur. Gennem en fair og gennemsigtig proces hjælper ordningen med at beskytte både virksomheden, de berørte personer og den, der indberetter. På den måde omsætter vi vores værdier til handling og sikrer, at vi lever op til vores fælles ansvar.

Det er nemt at oprette en indberetning. Først opretter du en postkasse i systemet, så vi kan kontakte dig, hvis vi har behov for yderligere oplysninger. Du kan til enhver tid tilføje flere informationer til din indberetning. Hvis du ønsker det, kan dialogen foregå anonymt gennem postkassen.

Vigtigt at vide: SpeakUp må kun bruges til at rapportere mistanke om økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige overtrædelser af vores compliance-regler og politikker i Würth-koncernen. Systemet må ikke anvendes til andre formål, da misbrug i visse tilfælde kan have juridiske konsekvenser.

Reporting system SpeakUp

 

SpeakUp

Indrapporter overtrædelser på en ansvarlig måde

Compliance vedrører alle. Hvis du får kendskab til forhold, der kan være i strid med vores regler eller udgøre en risiko for Würth-koncernen, opfordrer vi dig til at bruge vores fælles indberetningsordning. Tak, fordi du tager ansvar, så vi kan passe på virksomheden.

 

Tag mig til indberetningssystemet

Kontakt

Contact

Vi er her for dig!
Kontakt os på T +45 7320 7320 eller via e-mail på product@wuerthindustri.dk.

Åbn kontaktformular